| Speed vs. CSR 18. maj 2011 |
| Speed vs. CSR 18. maj 2011 Et begyndende dansk ”El Classico” med der tilhørende hårdt spil, spænding og fightervilje. Det må være den konklusion man står tilbage med efter kampen, der desværre ikke fandt en vinder. Opgøret endte nemlig i et sjældent uafgjort 19-19, efter at de forsvarende mestre fra CSR, var presset i store dele af kampen. Speed havde haft ry for at blive kørt over af CSR i deres seneste opgør, så det var tydeligt at se, at de ikke længere ønskede dette ry på sig. Så fra første fløjt angreb Speed overalt på banen. De var aggressive og tændte og pressede christianshavnerne tilbage på banen. CSR forsvarede sig godt, men Speed ville det mere og det udmøntede sig også i en scoring med efterfølgende overspark. CSR kom ind i kampen og pressede godt på. Langsomt men sikkert fik de arbejdet sig op ad banen, men da de nåede scoringslinjen, stod der en Speed mur. Og trods flere forsøg på at penetrere denne, holdt Speed stand, og fik sparket sig flot ud af problemerne. Tilskuerne var lige så tændte som spillerne på banen, således var der gejst og følelser at spore over alt. Dog måtte dommeren på et tidspunkt bede tilskuerne om at forholde sig rolige, da følelserne lige blev en tand for høje. Men dette var jo mere en blot en ligakamp. Det var jo den danske ”El Classico”. Kampen flød stadig i et højt tempo, og mens CSR var ved at splitte Speed forsvaret ad, førte en uprovokeret fejl til et boldtab, og en meget hurtigt Speed wing, der kom luntende bag fra, kvitterede med en scoring i den meget nemme kategori. Eufori på Speed-lægterne og skuffelse hos christianshavnerne. 14-0, og Speed lignede en sejrherre. CSR viste dog, at man som sagt ikke skal sælge skindet før bjørnen er skudt, og med en rigtig forward scoring ved Kevin Steel, reducerede de til halvlegsstillingen 14-5. 2. halvleg fortsatte hvor den første slap. Der blev kæmpet over hele linjen og den ene hårde tackling efter den anden blev sat ind. Spiller efter spiller måtte en tur i græsset – det var tydeligt at se at der blev kæmpet for mere end blot point. Selvom CSR virkede en smule mere dominerende, var det alligevel Speed, der udbyggede sin føring til 19-5. En enkelt misset tackling, og Speeds hurtige center var lige akkurat ude for rækkevidde. Trods føringen og en snært af demoralisering hos CSR, måtte Speed nu alligevel have følt en vis nervøsitet. For havde de gået efter struben i de efterfølgende minutter, havde de nok tvunget CSR i knæ. Til gengæld kom CSR tilbage igen, og pressede de efterhånden trætte Speed spillere længere og længere tilbage, og Kenneth Steel kunne reducere til 19-12. Forinden havde CSR ellers haft chancen for yderligere en scoring på en friløber af Richard Stephens, men wing Alfie Escabarte var i offside position. Speed forsøgte forgæves at lukke kampen, men CSR forsvarede flot. Og som tiden nærmede sig slutfløjtet kom CSR tættere og tættere på scoringslinjen. Med 5 min. igen. stod CSR overfor en Speed mur. Angreb efter angreb blev afværget men flere af dem blev afværget ulovligt og dommeren måtte gentagne gange give CSR straffe. CSR skulle dog bruge alle 7 point, så spark var ikke en mulighed. Speed tilhængerne talte sekunder, mens CSR tilhængerne neglebidende kun kunne håbe. I dommerens overtid, ved det netop igangsatte sidste spil, lykkedes det CSR’s Peter Madsen at score til stillingen 19-17. Det efterfølgende overspark ved Kenneth Steel, kunne afgøre CSR’s skæbne som stadig ubesejret eller som taber af kampen. Alle holdt vejret og tiden stod nærmest stille. Der var helt, helt stille. Der blev sparket, bolden havde kurs mod stængerne og gik igennem. Der lød et jubelbrøl fra CSR tilhængerne og et skuffelses suk fra Speed tilhængerne. Slutstillingen blev 19-19 i en kamp, der havde alt og mere til. En kamp hvor Speed viste, at de for alvor er klar til at overtage tronen fra CSR. Spørgsmålet er så blot, om CSR er klar til at afgive den i årets pokalfinale d. 25 juni 2011 på Holmen kl. 14.00. Èn ting er dog sikkert. Det bliver årets kamp hvis man tager udgangspunkt i denne – generalprøven |
| Guldfesten |
| Så nærmer den store dag sig(13 nov. hvis nogen er i tvivl)hvor vores drenge skal hyldes for deres veludførte arbejde og forhåbetlig gøre det til en perfekt sæson ved at få den sidste sejr i hus. UNGDOM! Det er meget vigtigt at i kommer ud og støtter "de gamle" på denne dag og at i har jeres medaljer på da i jo også fortjener at blive hyldet for jeres flotte indsats. Dagens program ser indtil videre således ud: 11.30 - : Brunch for spillere og supportere (husk tilmeling). 14.00 - : Udspark - varm cacao og kage til ungdommen under kampen. ca.16.30: Pokal og medaljeoverrækkelse samt "fotosession" med både senior og ungdom. ca.17.15: Let måltid og tak for kampen til Århus. 19.00 - : Guldfest...... Menuen til guldmiddagen ser således ud: ”Seafood plate” med Blæksprutte, jomfru hummer & tigerrejer. Klassisk Carvery buffet med 3 slags steg og masser af tilbehør. 2 slags chokolade-moussé med frisk frugt. Prisen for guldmiddagen bliver 150,- pr. pers. Tilmelding her i bogen eller til Knold (5062 7084) Koner, kærster o.lign er selvfølgelig meget velkomne. Og til drengene: Husk det er jeres guldfest så hvis der er nogen indlæg eller forslag til festlighederne så kom frem med dem så vi kan slutte af med manér. FORZA CSR-NANOK |
| Ungdoms info |
| Hej alle ! 3. DM. blev afviklet i lørdags, og spændingen blev bibeholdt i U.11 rækken, idet drengene spillede 10 - 10 mod Speed, efter at have været bagud 2 gange. De skulle nu være ret sikre på en medalje plads. Rækkefølgen bliver dog først afgjort ved sidste DM afd. lørdag den 30. okt. på Speed's baner. Hele 14 U.13 spillere havde fundet vej til Frb. Det var dejligt overraskende, at næsten alle dukkede op, tak skal i have, det var helt uvant Masser af nye spillere og på nye pladser, men vi er ved at arbejde os frem til en favorit opstilling. U.15 er stadig ikke nok til et helt hold, og måtte stille hold sammen med Hundested. På trods af generne ved det manglende samspil, og ikke at kende hinandens spilsystemer, gik det efter sigende ok. Der er lovet svag vind og lidt aften sol på torsdag den. 23. sep. så vi bibeholder det afsluttende Beach Rugby stævne på Amager Strand, der er efterfølgende lidt pølser og sodavand på¨Ridder Stigs Vej hos træner Niels (Anders far) Husk endvidere soveposen til hygge natten for ungdommen i rugbyklubben fredag den 24. sep. fra kl. 18 På grund af indkøb ville det dog være rart med en lille tilmelding, så vi ved hvor meget sundt slik og frugt vi skal købe. NÆSTE STÆVNE ER FINALE STÆVNET I ØRESUNDS CUPPEN SØNDAG DEN 10. OKT. i MALMØ KL: 10 Det ville være rart med noget forældre kørsel Forældre er også meget velkomne til klubbens 40 års jubilæum den 9. okt. Se arrangementet på forsiden. Sportslige hilsner CSR v. / HC Hans-Christian Jensen Tlf: 4075 5774 |
| Beach rugby aflyst torsdag d. 16. september |
| Hej alle ! På grund af den ekstrem dårlige vejrudsigt for i morgen torsdag er Beach Rugby Træning AFLYST, men der trænes på HOLMEN i stedet (der kan vi bedre komme lidt i læ) Husk DM. stævnet på lørdag d. 18. september mødetid kl. 12.00 slut ca. kl. 17 Det er på banerne ved Frb. Hallen Jens Jessens Vej, Bus stop: Sønder Jyllands Alle, bus nr. 15 passerer på vejen Kbh. Hovedbane, -Vesterport Station,- Frb. Rådhus. Nærmeste S. tog station: Peter Bangs Vej, og en lille gå tur. Der er hygge aften for ungdommen FREDAG d. 24. september fra kl. 18. Dem der har lyst må godt overnatte, så husk sovepose / liggeunderlag, varmt tøj og tandbørste. Der er mad, slik, snacks, bål, film, spil,og måske overraskelser! Der vil være voksne tilstedet hele natten. CSR ungdom v. HC. |
| Ungdoms info |
| Hej alle ! Søndagens stævne i Øresund Regi er vel overstået, og gik over alt forventning. Næsten et helt nyt U.13 hold med 8 debutanter skulle i kamp for første gang. Selvfølgelig var der nogle placerings problemer, og taktiske fejl og mistede afleveringer. Til gængæld var der en ukuelig vilje og kampgejst til at yde det bedste, og der var tydelig fremgang at spore fra kamp til kamp. Holdet sluttede da også af med en sikker sejer, efter 3 knebne nederlag. U.11 var igen meget overbevisende i 3 kampe hvor det blev til store sejre. Desværre har de lidt svært ved at tackle modgang,- endnu. Måske fordi de sjællen oplever det, de glemte at spille og kæmpe sig sammen ud af krisen, brokkede sig for meget, både indbyrdes og med dommere. Indkasserede nogle dumme straffer, og tabte 4 score mod 3 til et godt kæmpende og spillende Speed hold. U.15 var ramt af nogle afbud, og måtte låne nogle svenske spillere fra Lugi. Det var ganske udemærket spillere, og efterhånden som drengene havde spillet sammen et par kampe kom sammenspillet også frem, og de sluttede også med en sejr. Jeg har ikke fået tilsendt nogle stævne resultater, og jeg har trods alt svært ved at følge med på 3 baner samtidig, så snart jeg har dem skal jeg nok sende dem videre. LØRDAG DEN 18. september afvikles 3. afd. af af DM 2010 hos Frederiksberg, banerne bag Frederiksberg Hallen, Jens Jessens Vej MØDETID kl. 12.00 spilleklar fra kl. 12.30 Alle forventes at komme, evt. afbud mededeles HC. 4075 5774 el.mail Husk: Kopi af sygesikrings kort til evt. alders dokomentation, stævnet forventes slut ca. 16.30 - 17.00 Rugby Hilsen CSR/NANOK - Exiles v./ HC |
| Ungdoms info |
| Hej Alle ! Vejret har ikke rigtig været med os her i træningsopstarten. De fleste har dog lagt vejen forbi, vi mangler dog stadig et par stykker. Se så at komme igang turneringen starter snart Der er kommet et par nye spillere til vores klub, og et stort velkommen til dem, Jeg håber i falder til ,både i klubben og den vanskelige rugby sport. Beach rugbyen forsætter hver torsdag frem til og med den 23. sep. Der er aftalt små mini stævner d. 19. aug.- d. 2. sep. og den 23. sep. med Speed og Frederiksberg, SÅ KOM VENLIGST ! ! Hvis i sku' have glemt det, så er det kl. 16.30 på Amager Strand ved Italiensvej - Metro: Amager Strand. Træning tirsdage ved klubben samme tid. Husk stævne i Hundested lørdag den 28. august ca. 11 - 17 Det er som sædvanlig meget vigtigt at jeg modtager TILSAGN / AFBUD fra alle spillere. Jeg skal melde videre til Unionen hvor mange vi kommer Jeg mangler også biler til noget forældre kørsel. Der regnes som vanligt med afgang fra Trianglen og fra Chr. Havns Torv Kontakt mig venligst :-) Stævner i fremtiden: Søndag den 12. sep kl. 10 Øresunds Cup hos Speed Tårnby Lørdag den 18. sep. kl. 12 DM. stævne hos Frederiksberg Søndag den 10 okt. kl. 10 Øresunds Cup hos Malmø Finalestævne Lørdag den 30. okt. kl. 12 DM. stævne hos Speed Tårnby Finalestævne Husk tandbeskyttere til stævner og træninger. Klubben kan takket været et lille sponsorrat pt. sælge dem til spotprisen 25.kr. sættet. Henvendelse til HC. om tirsdagen. HUSK NU TILSAGN / AFBUD, og FORÆLDREKØRSEL Sportslig Hilsen CSR/NANOK Ungdom v./ Hans-Chr. Jensen ( HC ) HC. Tlf: 4075 5774 |
| Ungdoms info |
| Sommerferien går på hæld, vi er kommet hjem fra vores rugby koloni der atter i år forløb stort set problemfrit. Der var dog de sædvanlige småting er altid er når 44 hanekyllinger går tæt sammen i en uge, og skal afprøve grænser. Vi i leder teamet har dog det indtryk at alle børn stort set har haft en dejlig uge, det har alle vi ledere også, og vi glæder os allerede til kolonien 2011. Alle børn skal have stor ros får en ihærdig indsats på træningsbanen. Der er koloni aften i klubben tirsdag den 17. aug. efter træning ( 18 - ca. 2o.30 ) Børn og forældre er meget velkomne, klubben er vært for en pølse el. 2 samt sodavand. Vi skal til at starte efterårs sæsonen op. Børnene har besluttet at forsætte med træningen på stranden om torsdagen, så indtil 23. sep. er der træning om torsdagen på Amager Strand v./ Italiensvej, og om tirsdagen på banen ved klubhuset v./ Arsenalvej begge dage med start kl. 16.30 - 18.00. Ved vejrmæssige tvivl ang. stranden, så kontakt HC på tlf. 4075 5774 TRÆNINGEN STARTER TORSDAG DEN 12. AUG. PÅ STRANDEN. Stævner: Lørdag d. 28 august: Mix stævne i Hundested Søndag d. 12. september: Øresundscup hos Speed i Tårnby Lørdag d. 18. september: DM. 3. runde hos Frederiksberg Søndag d. 10. oktober: Øresundscup Finale i Malmø Lørdag d. 30. oktober: DM. 4. runde Finale hos Speed i Tårnby Endvidere er Speed - Frederiksberg og Exiles inviteret til Beach Rugby stævner torsdage den 19. aug. - 2. sep. og 23. sep. vi håber de har lyst til at deltage ligesom i forsommeren, og vi krydser fingre for godt rugbyvejr. I forhold til det først udsendte program, så er stævnet i Trelleborg d. 21 - 22. aug. AFLYST ! Vi har pt. en meget lille trup, så det er vigtigt at i alle kommer til de fastlagte stævner Der skal bruges forældrekørsel til Hundested og Malmø, meld jer venligst til HC. Gem programmet, jeg kan pt. ikke lave det på anden måde. |
| Oldboys nyt |
| Hej alle Lørdag var vi 14 mand i Hundested for at deltage i deres 25 års jubilæum. Dagen startede med en kamp mod de gamle Hundested drenge, og i et øsende regnvejr lykkedes det dem at vinde knebent, vist nok 12 -0. Vi stillede med 12 mand, samt HC og Steffan som supportere. Vi lånte 3 mand fra Exiles, der alle tre ydede en god indsats. Desværre var Niels Pöhl uheldig og vrikkede om på foden, heldigvis er den dog kun forstuvet, omend en meget kraftig forstuvning. Efter en velbesøgt reception i klubhuset, var vi en tur inde på de lokale beværtninger, som vi gennem tiden har hørt meget godt og skidt omkring. Det var en meget spændende guidet rundvisning. Så var der ellers linet op til den helt store jubilæumsfest, der blev afholdt på skolen hvor det hele startede i 1985. Det var en fantastisk god fest de havde arrangeret, 137 personer var samlet til en super flot anrettet buffet, flotte taler omkring klubbens første 25 år og herefter musik leveret af 2 bands. Dejligt at mødes med de gamle Hundested drenge. Desværre måtte vi forlade festen da vi skulle nå det sidste tog, men i gammel Christianshavner stil, var der 4 mand der blev tilbage og festede igennem sammen med sælhundene. På trods af at Jess Larsen og jeg, har måtte maile og sms´e for at få folk til at tilmelde sig, synes jeg at tilbagemeldingerne til dette arangement og vores eget jubilæum har været ret positive, udover dem der var med i Hundested, har vi fået svar fra omkring 20 oldboyser, det synes jeg faktisk er ret godt. Næste arrangement, hvor vi har brug for hjælp fra oldboyserne, er i forbindelse med Pokalfinalen der afvikles på Holmen, lørdag d. 26. juni kl. 14.00. Har du allerede nu mulighed for at give et nap med, før - under - og eller efter, må du meget gerne svare på denne mail eller kontakte mig på telefonen 2724 4118. Der blev talt om, at vi skulle mødes i klubben i løbet af sommeren og spille lidt bold af en eller anden art, det kunne være hyggeligt og samtidig skabe lidt klubliv, som der jo desværre ikke er det store af mere. Er der nogen der kunne tænke sig at arrangere dette, hører jeg meget gerne fra jer. Husk imorgen tirsdag d. 18. maj, spiller 1. holdet mod Hamlet på Holmen kl. 18.30 Hilsen Niller www.csr-nanok.dk |
| Ungdoms nyheder |
| Hundested Cuppen Kr Himmelfarts Dag, blev atter en lang dag i Rugbyens tegn. U.11 holdet spillede igen en masse fremragende kampe. Efter 3 stævner og 10 kampe uden nederlag, måtte de desværre se et nederlag i øjnene, og erkende " some you lose " Det skete i stævnets finalekamp mod lokal rivalerne fra Speed. Finalen udviklede sig til et rigtigt finalegysende opgør med meget godt spil og store chancer i begge ender af banen. Kampen var utrolig lige, og efter 2 ¤ 10 min. ordinær kamp og 2 ¤ 3 min. forlænget spilletid, måtte kampen ud i " sudden death " Jeg har aldrig før oplevet så lang spilletid i et ungdoms opgør uden scoringer. Efter ca. 5 min. spil i forlængelsen fandt Speed et lille hul i vores forsvar, og fik godkendt en scoring helt ude ved hjørneflaget til resultatet 0 - 5 En lang og intens spændende kamp havde endelig fundet en vinder. Drengene hang efterfølgende forståelig nok en del med hovedet, og helt rigtigt, det kunne lige så godt have været os der vandt som Speed. På den lange bane er det måske også lidt sundt for dem. Træerne vokser som bekendt ikke ind i himmelen, og du kan ikke vinde alle kampe. Der var kamp debut til Jakob og Bue der begge ydede en god og fornuftig indsats. Der var stævne score af: Issam, 20, Martin,15, Asmus, 10, Anders,10 og Oliver, 5 point Vores U.13 spillere blev lånt ud til Pingvin. Det blev til en fin indsats, og nogle hæderlige nederlag. sammen med et nybegynder hold. U.15 Holdet bære tydelig præg af ikke at være spillere nok. Det er aldrig samme hold til kampene, vi skal altid låne os frem til et fuldt hold. Denne gang blev det dog til en forandring til 3 gode svenskere men fra 2 forskellige klubber. Det kan ikke undgå andet end at gå ud over sammenspillet og forståelse for de forskellige løbemønstre. Det kommer især til udtryk når vi møder hold der ikke har de problemer, men kan mønstre de samme spillere både til træning og kampe. Vores lille faste flok klarer sig dog fint, også når de bliver lånt ud til andre hold. Ingen nævnt, ingen glemt, men alligevel. Lukas og Carl Louis er ved at udvikle sig til nogle top scorer af format. Det er næsten lige meget hvilket hold de træder ind på, så er de god for en scoring, eller 2. Stævne Point: Carl Louis, 40 - Edwin ( svensker ) 17 - Lukas, 15 - Alex, 14, - Joakim. 9 Næste ungdoms stævne er 2. DM. afvikling lørdag den. 12. juni i Århus Da der skal tilrettelægges noget transport, er det meget vigtigt at jeg får nogle tilbage meldinger om hvem der kommer, og om der er nogle forældre der vil med. Jo før jo bedre. Lars ( Asmus ) i er noteret. De nye U.15 trøjer. sponsoreret af Carl's far er endelig kommet og skal på banen for første gang i Århus. Husk tilmelding til vores sommer koloni i uge 31. Der er stadig få ledige pladser. Dem der har givet mundtlig tilsagn, skal hurtigt sende en skriftlig. Sportslig Hilsen : CSR/Exiles v./ HC. |
| Aalborg vs. CSR |
| ..og med et hold, der på papiret manglede flere profiler i forhold til sidste års succes sæson, lignede det næsten en umulig opgave. Et nederlag ville betyde exit i pokalturneringen, og med sidste års sejr over netop Aalborg i pokalfinalen, var Aalborg sultne efter revanche. Dommer, R. Donovan, fløjtede kampen i gang på en bane, der var tung og fugtig efter årtiets hårdeste vinter. CSR angreb fra start af og testede Aalborg forsvaret. Kampen bølgede frem og tilbage mellem de to holds 22 meter linjer og begge hold leverede flotte tacklinger og godt angrebsspil. Men det var CSR der kom bedst ud af den lige periode, med et gennembrud i Aalborgs forsvarskæde i venstre side af banen, hvorefter CSR satte tempoet op. De stærke forwards pressede sikkert Aalborg forsvaret tilbage til egen 5 meter linje, hvor Stefan Soussan listede over i den blinde side og efter en aflevering fra rucken, kunne Aalborg wingen intet stille op mod Stefan Soussan, der lavede kampens første try. Med et flot velplaceret spark gjorde han det til 7-0. Aalborg forsøgte at komme ind i kampen igen, men i 1. halvleg stod der CSR på det hele. Det skulle blive til en scoring til før halvlegsfløjt, da forwards, efter et sikkert indkast fra holdets alderspræsident, Andre Nielsen, 15 m. fra scoringsfeltet, drivede mod linjen. Stefan Soussan hjalp til og kunne udbygge føringen med hans andet try. Det efterfølgende spark blev igen sikkert eksekveret af Stefan til en føring på 14-0, hvilket også var halvlegsstillingen. CSR var opsatte på, at nu måtte det ikke gå galt. Omvendt var Aalborg mandskabet klar over, at de skulle sætte sig på kampen, og de startede også med at presse CSR i 2. halvleg. Men efter en kikset aflevering fra en Aalborg spiller, havnede bolden for fødderne af Richard Stephens, der i flotteste fodbold stil driblede bolden ned i Aalborgs scoringsfelt og kunne trykke den til kampens 3. try. Stefan Soussan sparkede igen sikkert over til en føring på 21-0. En spand koldt vand i ansigtet på Aalborg spillerne, der ellers startede 2. halvleg godt. Det slog dog ikke Aalborg ud af kurs, der fortsatte med at tro på at de kunne vende kampen. Det blev dog også til et try fra Aalborgs hurtige wing, Christian Pedersen, der desværre lidt for let kunne runde det ellers velspillende CSR forsvar. Aalborgs Sylvester MIchaelsen, formåede dog ikke at sparke over, så stillingen var 21-5. Dette var hvad der skulle til at tænde CSR igen, der med det samme svarede igen. Igen flot og hårdt presspil fra forwards, bragte CSR ned til Aalborgs 5 m. linje, og på fornemste vis udnytte Stefan Soussan en 3 mod 2 situation i den blinde side, og Johannes Soussan kunne fortjent gøre det til 26-5 med sit første try i sæsonen. Stefan Soussan var igen sikkerheden selv, da han en meter fra sidelinjen sikrede sin 4. conversion i kampen. Et fantastisk spark! Aalborg var nu for alvor under pres, og selvom de fik endnu et try efter at have udnyttet en overtalssituation, blev de aldrig rigtige farlige, og CSR kunne kontrollere resten af kampen og fortjent gå videre i pokalturneringen med en sejr på 28-10. Forbandelsen blev brudt, og brølet fra Nanok'en efter slutfløjtet overlod ikke meget til fantasien. Dette var en vigtig sejr. Ikke blot for CSR's videre fremfærd i turneringen, men også fordi vi beviste, at selvom vi har mistet mange profiler henover vinteren, har CSR stadig noget at byde ind med i denne sæson. Flere spillere løftede deres niveau betragteligt, herunder spillere som ikke var en del af førsteholdstruppen sidste år. Dertil må lyde en kæmpe ros til vores forwards, der med snilde og timing stjal adskillige Aalborg indkast og ligeledes selv vandt alle egne indkast. Slutteligt en stor kamp af vores nyudnævnte kaptajn, Stefan Soussan, der udover at blev kampens topscore også på flere punkter viste, at han bliver ved med at udvikle sig. FORZA CSR Peter |
Hvis du vil se de tidligere nyhedsindlæg, kan du finde dem i arkivet
CSR-Nanok
Sponsorklubben:
Absolut Byg & Service
v/ Henrik Mortensen
Kornskyldvej 61a
2300 Kbh. S
www.absolut-byg.dk
Birger Jensen
Transport
Erik Larsen & Co Aps
v/ Kim Svane
VVS og Kloak
Nørrebrogade 60
2200 N
www.eriklarsen.dk
Glarmester Madsen
v/ Kenneth Madsen
Christianshavn-Sundby-Dragør
www.Glarmester-madsen.dk
Peter Johansen
Transport
Sapiens Consulting Aps
v/ Klaus Veile
Langebrogade 5
1411 K
Tlf: 70200669
www.sapiens.nu
S.R. Knudsen Smedemester
v/Steen Knudsen
Samosvej 10
2300 S
Tlf. 23704469
Johnny Gogo
Privat sponsor
Nikolai Olsen
Privat sponsor
Niels Balling
Privat sponsor
Niels Pøhl
Privat sponsor
Kontakt sponsorgruppen:
Sponsorklubben@gmail.com